Værket er opbygget som en gradvis transformation, hvor enkle klange langsomt forskydes gennem lagdeling, efterklang og rumlige processer. Klaverets direkte anslag fremstår som et nærværende nu, mens elektronikken fungerer som en forlængelse af lyden – en form for klanglig hukommelse, hvor fragmenter opstår, forvandles og gradvist opløses.

I Reverie behandles rum, resonans og stilhed som aktive kompositoriske elementer. Musikken bevæger sig fra klarhed mod opløsning og undersøger, hvordan perception, erindring og efterklang former lytterens oplevelse af tid.